Køb en sportsrobåd 3/3

Gigbåde til roklubber -Sikkerhed-

Welches Ruderboot braucht man für welchen Zweck?

Roning er generelt en meget sikker sport.

Der kan dog træffes passende foranstaltninger for yderligere at øge sikkerheden for mennesker og udstyr. Den første og vigtigste faktor er roerne selv. Passende uddannelse af bådførerne er afgørende.
Hvis dette ikke er på plads, vil alle andre foranstaltninger til at øge sikkerheden ikke være til nogen hjælp. Organiser dommerkurser, som også bør være vandspecifikke. Bare fordi nogen har det godt på Gudenå, betyder det ikke, at de også skal køre båd på Rhinen eller på Østersøkysten!

D-firer robåd D4x+
D-Firer på Østersøen
E2x+ E-toer med styrmand på Sognefjorden
E-toer på Sognefjorden

Besætningen skal være stærk nok til at flytte båden fremad under ugunstige forhold for at holde den manøvredygtig.

Hvis det er muligt, må du ikke ro med bagage i båden på kritiske farvande. Da dette giver båden mulighed for at dykke dybere og reducerer bølgehåndtering.

Hvis bølger rammer båden flere gange, fortøj om muligt og tøm båden. På grund af vandet, der er overtaget, ligger båden lavere, og de næste bølger har lettere ved at komme ind i båden.

Når du rejser på ukendt farvand, skal du trække på andre roeres erfaringer for at være opmærksom på mulige risici.

Brug egnede robåde. C-både har ingen plads på en norsk fjord, og de er heller ikke egnede til bagageture (se side 2).

Med hver robåd kan brugsmulighederne øges med stævn- og hækafdækninger. I kombination med skotter resulterer dette i fuldt lukkede stævn- og agterrum, som giver yderligere opdrift.

Både med skot, hvor dækslerne er blevet efterladt hjemme, er dog væsentligt mere udsatte, da vandet, der er smadret i stævnen, ikke er fordelt i hele båden.

Bare det at tage et bugafdækninger på reducerer risikoen for at drukne med mindst 80 %. Det bør være den første foranstaltning, når man diskuterer bådsikkerhed.

Et andet tip: De aftagelige afdækninger fås også i en flydende version. Desværre går ikke-flydende afdækninger ofte tabt på havet.

aftageligt bovdæk på en robåd
Aftageligt stævnafdækninger
Fast agterdæksel med luge i robåden
Fast agterafdækninger med luge
Luftboks robåd S-klasse
Lukket opdriftslegeme under rullebanen


Lukkede opdriftskamre betragtes fejlagtigt som “foranstaltningen” til at øge bådsikkerheden. For at gøre det klart: Opdriftskamre reducerer risikoen for personskade, hvis ulykken er sket. 
Bov/hækafdækninger forhindrer ulykken. Derfor er afdækninger den første sikkerhedsforanstaltning. Hvis det ikke er nok for dig, kan du stadig tænke på flydemidler.
Denne rækkefølge må under ingen omstændigheder vendes om.

Flydeanordninger under rullebanerne sikrer en ekstra sikkerhedsreserve, men alene er de ikke nok til at holde båden med besætningen på overfladen, når den er fuld.

Ifølge Archimedes er 1 liter indelukket luft = 1 kg opdrift.

Opdriftsanordninger på hver 50l kan relativt nemt anbringes i stævn- og agterspidserne.

Mere er også muligt, men så lider bagagerummet markant.

Alternativt kan oppustelige opdriftslegemer også anbringes under rullebanen (“luftpuder”). Dette er dog kun max 2x18l pr bådplads.

I øvrigt: Oppustelige flydere må under ingen omstændigheder forblive i båden under trailertransport!

Bagluftkasse i robåden
Robåd, robåde, roning, vandsport, sportsrobåd, gigbåd, robåd, roning, vandsport, støtteben, luftboks, opdriftskrop, fast opdriftskrop

Redningsveste i robåden giver mening på kritiske farvande. På en række kystnære farvande (f.eks. Norge, Danmark) er der pligt til at tage din båd med.
I Frankrig, Storbritannien og Østrig er de obligatoriske ved sluserne.

Der findes nu oppustelige modeller, der egner sig godt til roning.
Et lille tip: Det er bedre at slå den automatiske tilstand fra, ellers vil en bølge ved et uheld udløse vesten.

Endelig er der erkendelsen af, at ikke alle vandområder egner sig til roning i al slags vejr.
Nogle gange må man lade det være og vente på forbedring.